God mad er mange ting. Derfor har jeg på alle siderne på C-GASTRONOMIet slogan der starter med "God Mad….".
Jeg er fyldt med energi og har en stor passion for mad. Til tider på gastronomisk plan. Jeg elsker at finde på, lave og spise god mad.
Efter min HHX uddannelse studerede jeg økonomi, men min kærlighed til madlavning måtte afprøves i professionelt regi.
Jeg har blandt andet arbejdet hos privatslagtere og dermed erhvervet mig en god erfaring, som har givet mig "blod på tanden" og modet til at blive selvstændig.
I 2018 kunne min drøm realiseres, da jeg fik muligheden for at købe HJERTER 7 - en eksisterende catering virksomhed - hvor mine drømme angående madlavning kunne udleves.
I august 2020 ændrede jeg navn til C-GASTRONOMI og ændrede konceptet til at være mere "friske råvarer og god mad fra bunden", end grillmad.
Min omgangskreds beskriver mig som total nørdet og fuld af krummer og kreative idéer der gerne udspringer af intuition og spontanitet.
Pippi Langstrømpes motto, "Det har jeg ikke prøvet før, så det kan jeg helt sikkert finde ud af", passer vist godt på mig.
Min passion for mad vil jeg dele med jer gennem min hjemmeside, som jeg ofte vil opdatere med spændende indhold.
Jeg kan lide at begrejstre andre og inspirere til at skabe de bedste resultater. Min personlighed udtrykkes gennem min mad. Jeg håber I kan lide det og jeg glæder mig til at kokkerere og servere for jer.
Cecilie Nybo
Handelsbetingelser
1. Virksomhedsoplysninger C-Gastronomi v/ Cecilie Nybo Bredgade 65 7441 Bording Email: mail@cgastronomi.dk Tlf.: +45 23311637 CVR: 39 82 73 87 2. Bestilling af Mad Vi anbefaler du bestiller din mad så snart du kender datoen for begivenheden, da det er først til mølle princippet der gælder. Bestilling skal foregå minimum 5 hverdage forud med mindre andet er angivet ved de enkelte retter. Ændringer i bestillingen (antal kuverter) kan kun gøres op til 5 hverdage før. Et eventuel minimum antal kuverter fremgår også af menuen/retterne på vores hjemmeside. Smørrebrødsbestilling kan foretages op til dagen før.
3. Betaling Betaling foregår med enten dankort eller MobilePay (61646). Ved afhentning af mad betales ordren ved afhentningen. Ved levering af mad betales ordren forud eller i forbindelse med leveringen. Alle priser er inkl. 25% moms. Kontokunder har 14 dages afregning.
4. Levering Vi leverer hovedsaligt i Midtjylland, men vi anbefaler du kontakter os og hører om vi kan levere og hvad det koster.
Alt varmt mad leveres i praktiske varmekasser. Tilbehør og kold mad leveres på fade, planker og i skåle. Der kan være enkelte retter, som leveres kolde og skal varmes senere (natmad eksempelvis). Der vil være mere information vedrørende dette ved bestillingen. Varmekasser, fade m.m. leveres rengjorte tilbage indenfor 5 hverdage. Der påregnes gebyrer for ikke rengjort eller ødelagt service. Ved forgæves kørsel beregnes et gebyr på kr. 500 (forkert adresse opgivet m.m.)
5. Reklamationsret Da mad i sagens natur har en meget begrænset holdbarhed, skal indsigelser helst ske samme dag som maden er leveret.
6. Fortrydelsesret og Frister Afbestilling af en ordre skal ske senest 5 hverdage før den aftalte dato (eller efter aftale med C-Gastronomi ved ordreafgivelsen). Ved afbestilling mellem 4-2 dage før den aftalte dato, faktureres kunden for 50% af ordrens fulde pris. Ved afbestilling dagen før faktureres kunden for 100% af ordrens fulde pris. Afbestilling skal ske skrifteligt til C-Gastronomi på email (mail@cgastronomi.dk). C-Gastronomi skal have email´en minimum 5 hverdage forud for, at kunden undgår fakturering. 7. Forbehold Der tages forbehold for trykfejl, force majeure og leveranceproblemer fra leverandører. 8. Ophavsret af Materiale på C-GASTRONOMI.dk Indholdet på C-GASTRONOMI er ophavsretsligt beskyttet og tilhører C-GASTRONOMI. Billeder må ikke kopieres/reproduceres uden forudgående aftale med C-GASTRONOMI. Digitale kopier af billeder på digitale medier til privat brug er lovligt. Det er lovligt at videresende oplysninger om indhold via sociale medier så længe det kan spores hvem materialet tilhører (C-GASTRONOMI). Overtrædelse af ophavsret vil medføre krav om vederlag, erstatning og godtgørelse.
9. Tvister og klageadgang Hvis du vil klage over en handel med C-GASTRONOMI kan du rette henvendelse til C-GASTRONOMI (se “Virksomhedsoplysninger”). Hvis det ikke lykkes at finde en løsning kan du indgive en klage til:
Ankenævnet for hotel, restaurant og turisme Vodroffsvej 32 1900 Frederiksberg Email: kontakt@hrt-ankenaevn.dk Web: www.hrt-ankenaevn.dk
Tvister afgøres ved retten i Herning.
———————
Ovennævnte vilkår er gældende fra 10. november 2024
Cookie Politik Ved at klikke på "Acceptér" eller hvis du fortsætter med at benytte denne webside, accepterer du brugen af cookies fra C-Gastronomi og tredjeparter samt andre lignende teknologier for at vi kan forbedre din browseroplevelse, analysere og måle dit engagement med vores websted. Læs mere